Carl Bloch:“Skibe under svensk kyst” (1884) og “Vejen i granskoven. Parti fra Hornbækplantagen” (1885)

Valgt af Jean Fischer
Født 1937 i Kastager, Lolland. Kultursociolog.


Hvorfor har du valgt disse værker?
Carl Bloch er en fremragende maler. Hans store Prometeus-billede fra1864 tændte hans stjernekarriere på den danske kunsthimmel, og nogle kaldte ham det største navn i dansk kunst siden Thorvaldsen.
Men omkring 1878 begyndte stjernens styrt i afgrunden. Folkelige og hidtil værdsatte kunstnere faldt i kurs. På Verdensudstillingen i Paris var næsten alle de populære danske malere med. Kritikken gav dem læsterligt klø. Det gjaldt også de tre folkelivsmalere Exner, Vermehren og Dalsgaard. Hidtil beundrede og populære kunstnere blev pludseligt foragtede fjendebilleder. De blev billede på alt det, der blev forbudt i den moderne kunst.
Kunst skulle fremover ikke kunne vurderes af enhver, men af en lille elite. Efterhånden stilledes de populære malere ned i kunstmuseernes kældre, hvor de måtte samle støv i årtier. Men endnu 100 år efter Blochs gennembrud hang der stadig reproduktioner af hans malerier rundt om i de små hjem. Mange husker endnu i dag billedet af den fangne Christian II på Sønderborg slot. I løbet af de sidste 10 år er kunstmuseerne begyndt at hænge de forviste malere op på væggene igen. Det er så småt blevet accepteret at synes om folkelige malere.

Hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Jeg ser frem til at få to grupper billeder taget op fra kælderen og anbragt på væggene. Dels vores imponerende samling af 1980’er malerne, som i 1980’erne søgte at genindføre maleriet, dvs et maleri, der ”lignede”. De italienske 80’er malere kaldtes meget sigende for transavantgarden, hinsides avantgarden. Desuden vores store samling af en anden forvist kunstner, folkelivsmaleren Christen Dalsgaard. Museets flotte Dalsgaard-udstilling 2001 blev af gode grunde en imponerende publikumsrekord.



Hvad synes du om disse værker?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Aage Øbro: "Mose ved Pedersborg" og Vilhelm Lauritzen: "Broen ved Krebsehuset..."

Valgt af Viggo Rasmussen
Født 1934. Folkepensionist. Uddannet mekaniker. I mange år formand for Dansk Metal i Sorø.

Hvorfor har du valgt disse værker?
Det var på en måde både let og svært at vælge, mulighederne var jo mange. Lysten til alt det fremmede - det man ikke forstår, men som virker spændende - var stor. Dermed var valget svært. Men - som så ofte før i min tilværelse - jeg vælger det sikre. Det jeg i forvejen holder meget af, det jeg kender og bringer mig i godt humør og ikke mindst - malerier som er symboler på, hvorfor jeg bor her på egnen, jeg holder af den og kunne ikke tænke mig at flytte herfra. Her er så mange minder, fra
drengeårene, fra spejdertiden og op gennem ungdomsårene og ligeledes i hele mit voksenliv. Derfor disse to billeder, med geografisk sammenhæng og malet af to “lokale” malere.
Jeg kører stadigvæk ud til Bulbro, den gamle bro over den nu nedlagte Hovedvej 1. Her går jeg lidt rundt og nyder naturen, tænker blandt andet på, da vi som store drenge rendte herude langs åen og snørrede geder. Herude har jeg også tit truffet på vandstæren, denne lille vakse fugl. Pudsigt er det også at tænke på, da den nye vej og nye bro blev anlagt. Man byggede - groft sagt - en dæmning ud over det noget mose-agtige område mellem den gamle vej og Tuel Sø, lagde så kraftigt sprængstof under den og skød mudderet væk. Så sank dæmningen vel ca. halvanden meter ned og der ligger den den dag i dag, med vejen ovenpå.
Når jeg så står og ser ned i åen, så tænker jeg ofte på, at det vand dernede kommer jo fra Sorø Sø, Pedersborg Sø og Tuel Sø. Nu skal det så ud og forenes med vandet fra mosen, som er på det store billede, ned til Alsted Mølle og ned mod Englerup for sammen med Ringsted Å at løbe ind i Susåen, ned gennem Tystrup-Bavelse Søerne for så at rende til Næstved og ud i Karrebæk Fjord og dermed forenes med vandet i Smålandsfarvandet og Storebælt.
Jeg havde muligheden for at vælge andre lokale billeder, men nu om stunder, hvor der tales meget om miljøet og det at passe på, syntes jeg, at disse to billeder, udover at være af kendte motiver, jo i grunden siger en del om, hvor sårbar vores natur er. Vi skal huske at passe godt på den, den er righoldig på oplevelser og dermed også på minder. Derfor disse to billeder.

Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
At det må blive en pæn bygning, man glæder sig over. At der må blive et rum, hvor der altid kun hænger billeder fra vores egn, eller af kunstnere her fra egnen.
At der i de nye tiltag, som må følge med, vil være både plads, personale og økonomi til at blive en endnu større samarbejdspartner for vores mange skoler og uddannelsessystemer. Jeg ønsker for den kommende ungdom, at de må få meget mere viden og dermed forståelse for, hvad de mange kunstnere vil med deres arbejder. Vi andre fik ingen, vi måtte vente til vi blev voksne og så selv søge denne viden


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Christian Lemmerz: "Afasi (Dünnscheisser)" 1986

Valgt af Lars Andersen
Født 1960 i København, opvokset i Jylland. Redaktør for DAGBLADET Sjællandske i Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk? Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Jeg har ikke den store forstand på kunst, men jeg kan stadig huske det store indtryk Lemmerz’ skulptur gjorde, første gang jeg så det. Du kan ikke bare gå forbi skulpturen, den er ikke smuk ligesom et maleri af en skovsø, men den berører beskueren.
Hvis du som kunstner ikke kommer i kontakt med publikum, så synes jeg, at du har fejlet.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg er ikke den store museumsgænger, men jeg ser frem til, at I kan vise mere af jeres samling, og at Sorø endelig får det museum, vi har fortjent. Det er jo hele Sjællands Kunstmuseum, og det er utilstedeligt, at det har skullet holde til i et par gamle lejligheder. Det er rart, at der endelig sker noget! På den anden side er jeg glad for, at museumsplanerne på Parnas-grunden syd for Sorø Sø ikke blev til noget, for jeg tror aldrig, det var blevet byens museum. Jeg ser også frem til, at Kulturfirkanten bliver mere markant, mere synlig. Hvis du går ud på Storgade og spørger folk om Kulturfirkanten, vil mange ikke vide, hvad det er.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Poul Hansen + Christine Swane

Valgt af Axel Lumholt
Født 1950 i Sdr. Omme. Psykolog og psykoterapeut & Kirsten Lumholt
Født 1946 på Roskildeegnen. Psykoterapeut.

Hvorfor har I valgt disse værker?
Christine Swanes maleri er et livssymbolsk billede med ro og harmoni men også med bevægelse, handling. Det er et tryghedsskabende billede med nogle dejlige, behagelige farver. Der er struktur, men også udvikling og dynamik i landskabet, i linjerne - og efter ebbe kommer flod, og når det bliver højvande kan bådene, der ligger brak, igen sejle og du kan komme videre i dit liv.
Vi bruger tit at sende stressede folk ud til vandet, det giver ro i sjælen at sidde og kigge ud over havet. Der er en rytme og ro i havet. Vand er jo livgivende men for meget angste mennesker kan det derimod virke voldsomt og skræmmende.
Poul Hansens siddende kvinde med den dukkede nakke og den ene hånd foran øjnene udtrykker både fortvivlelse og styrke. Der er en dobbelthed i hende, sårbarhed og svaghed, men det er også en kraftfuld dame. Den anden hånd er knyttet og sidder parat bag ryggen. Lige om lidt vender hun tilbage, slår igen!
Der er en eftertænksomhed i hende, spekulation eller også irritation. Det er en meget følelsesfuld figur. En Moder Jord-figur, en frodig kvinde. Og så er hun utidssvarende, fordi hun er fed og det er jo ikke længere tilladt! Det er blevet umoderne! - Og så skal man ellers passe på med alle sine fortolkninger!

Hvad ser I frem til, når kunstmuseet genåbner?
Vi glæder os meget til at se de nye lokaler. Vi har jo set hvor fremragende et resultat arkitektfirmaet har præsteret for få midler i det nye skuespilhus - og så glæder vi os også til at se, hvorledes museets samling kommer til at tage sig ud i de nye lokaler.


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Carl Andre: "19 Small Sorø Zinc Lock" + "7 Small Sorø Steel Lock" 1991

Valgt af Helle Helle
Født 1965 på Lolland. Forfatter.

Hvorfor har du valgt disse værker?
For tyve år siden boede jeg i Vanløse. Jeg var lige begyndt på Forfatterskolen. En dag bekendtgjorde vores rektor, at vi skulle på skoleudflugt den kommende søndag. Vi skulle til Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø og se en Robert Smithson-udstilling.
Fra toget så man det gule og røde løv i de store soranske skove. Vi gik fra stationen langs søen ind til museet. Vi vidste ikke meget om noget. Eller jeg gjorde ikke. Men der var en særlig poesi i Robert Smithsons skitser og i fotografierne af lastbiler, der læssede lim eller asfalt ned ad en skrænt. Filmen fra Spiral Jetty. Jeg forstod, at Robert Smithson hørte til i randen af amerikanske 60’er-minimalister. Donald Judd, Sol LeWitt, Dan Flavin, Carl Andre. Bagefter spiste vi æggekage på Postgården. Ti år senere flyttede jeg til Sorø. Her bor jeg endnu. Denne sommer var jeg for første gang i New York. Jeg kørte i tog langs Hudsonfloden med lysende grønne trækroner på skråningen ned mod vandet. Jeg så Minimal Art på Dia:Beacon og MoMA. Robert Smithsons sandbunker med spejle, Donald Judds stålkasser, Sol LeWitts hvide matematik. Jeg kunne allerbedst lide Carl Andres flade gulvstykker. Teglsten og stål og kobber. Helt koldt, og meget varmt, og måske mere skulpturelt end minimalistisk. Såre elegant. Så kom jeg hjem til Sorø og opdagede, at Carl Andre havde haft en soloudstilling på Vestsjællands Kunstmuseum i 1992. At museet i den forbindelse havde købt to af hans værker.
Her er de.

Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
Når det nye, udvidede Vestsjællands Kunstmuseum åbner, ser jeg frem til endnu større udstillinger med samtidskunst, også international. Og til at se mere af den store, fine, faste samling. Tænk, at man kan få Carl Andre den ene dag på 11 West 53 Street i New York og den næste i Storgade, Sorø


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Torben Ebbesen: "Brønden"

Valgt af Kirsten Sveinbjørnsson
Født 1951 i Gentofte. Sognepræst ved
Sorø Klosterkirke siden 2001.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Valgt fordi en skulptur kan ses fra flere sider, har flere dimensioner og fordi Torben Ebbesens skulptur “Brønden” vækker et væld af associationer:
Jord og himmel. Antydet i brugen af materialer, form og farver. Terrazzo, der rent sprogligt associerer til terra (det latinske ord for jord). Og op af jorden kommer vandet – blåt, som en spejling af himmelen og himmelrummet, hvori planeterne anes som blå halvkugler, der drejerrundt og rundt – uendeligt, samtidig med at brønden borer sig ned til jordens vandførende og livgivende lag.
Kærlighed og erotik. I Biblen er brønden kærlighedens sted. Det er dér mand og kvinde mødes. Eksempler: Rebekka – Isaks kone – bliver fundet ved en brønd (1. Mos. 24.11 ff.) Moses møder Sippora ved en brønd (2. Mos. 2,15 ff.) Ved en brønd møder Jesus en flirtende kvinde, der har haft syv mænd (Johs. 4,1 ff ). Som det hedder i en mellemøstlig talemåde ”En mand skal kun drikke af sin egen kvindes brønd” – og i Torben Ebbesens skulptur er det erotiske antydet ved at der på kanten af brønden ligger 6 små terninger – eller måske rettere et spil terre med marmorkvadrater og regler – især drenge spillede med i 1950’erne.
Liv, død, dåb og genfødt til liv. I Biblen fortælles om Josef, som hans brødre gerne ville til livs, derfor smed de ham i brønden (1. Mos. 37, 20 ff ). Og Thomas Mann begynder sin lange roman ”Josef og hans brødre” med at fortælle om brønden, hvorfra Josefs mørke, opadvendte øjne spejler himmelhvælvets mange lys. Himmel – jord – og fra denne nedsænkning i døden, begynder et nyt liv, ligesom ved dåben.
Brønden set som døbefont – og derfra associeres videre til paradisets brønd og livets kilde. Den, der også indgår i den nordiske mytologi, som Urds brønd, der aldrig må tørre ud. For så visner Yggdrasil – livets træ – der desuden får vand og næring fra Mimers brønd – visdommens brønd. Den Odin fik lov til at drikke af mod at lægge sit ene øje på brøndens bund. Brønden i jorden – som et øje, der ser op i himlen.

Hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Forventninger: ingen. Helt bevidst og villet har jeg ingen forventninger til, hvad der skal ske, når ombygningen og udbygningen af Kunstmuseet står klar. Derimod er jeg forventningsfuld – parat til at blive både forundret, forbløffet og forbavset.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Lars Nørgård: "Guld er ikke alt, der findes også sølv" 1985

Valgt af Peter Mensink
Født 1961 i København. Musiker. Leder af Sorø Musiske Skole siden 1995. Bor syd for Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Der skete mange interessante ting på scenen i 1980’erne, både indenfor billedkunsten med “de unge vilde”, på teater- og dansescenen, der var punk, new wave og afsøgning af nye veje på jazzscenen, der var performances og videoinstallationer.
Jeg arbejdede selv med musik i grænselandet mellem jazz/rock og klassisk bl.a til ny dans-forestillinger i København og mødte mange forskellige kunstnere. Alle mulige mennesker der undersøgte kunsten og arbejdede på tværs af genrerne. Det handlede ikke så meget om at lave værker, der kunne sælges, som om at undersøge grænser og brudflader.
Man har kaldt firserne for et “Nå”-årti, det synes jeg overhovedet ikke det var, og jeg kan savne den energi i kunsten i dag. Desværre er det nye årtusinde nok mest præget leveste fællesnævner, og af hvad der sælger og gør sig godt fredag aften i primetime.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg ser frem til at se alle de værker, I har stående i magasinerne i nogle omgivelser, som klæder værkerne. Og jeg ser frem til, at der bliver plads til og mulighed for at koble musik og billedkunst i de nye rammer!
Hvis Sorø vil fremstå som en kunst- og kulturby, så er det vigtigt at forstå, at man også skal yde noget økonomisk til det, der foregår i dag, således at det ikke kun kommer til at handle om at bevare kunst og kultur skabt i fortiden. Jeg ser det nye mueum som et skridt i den retning.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Lars Nørgård: "I skoven" 1986

Valgt af Merete Leisted Busk
Født 1946. Viceinspektør på Frederiksberg skole. Bestyrelsesmedlem i Sorø Spare- og Laanekasses Fond. Formand for Sorø Roklub.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Billedet er fra Prags Samling, som Sorø Spare- og Laanekasse Fond financierede indkøbet af. Desværre er samlingen af “vilde malere” aldrig blevet udstillet samlet, da der ikke har været plads til det på Vestsjællands Kunstmuseum.
“I skoven” kunne stamme fra Sorø, som er rig på søer og skove - smuk natur uanset årstiden. Billedet viser et menneske - alene - en mand, som er søgt ind i skoven, søgt ind i naturen.
Mange spørgsmål rejser sig: Hvorfor er han alene, hvorfor står tasken åben og hvorfor kigger han tilbage over højre skulder? Et menneske på flugt fra den virkelige verden, fra livet med sine nærmeste? Mandspersonen, som hviler solidt på begge fødder, kigger sig tilbage over skulderen. Måske er forfølgerne i hælene på ham? Det kan være et menneske som ikke er blevet en del af et fællesskab! Det kan være et menneske som er på flugt. Tasken rummer en hemmelighed. Manden er på vej til at undersøge indholdet nærmere. Beskueren kan gætte på hvad det er? Hemmelige dokumenter, penge, smykker, våben fra et indbrud? Måske rummer tasken udstyr til optagelse af fuglestemmer eller en kikkert til brug for nærmere studier i naturen. Måske har manden stjålet tasken uden at kende dens indhold og nu er han på vej til at checke det - stadig med et blik over skulderen for at sikre at ingen ser, hvad han har gang i.
Billedet er malet i lyse farver og med udflydende konturer. Manden med tasken er billedets centrum - tasken med den knaldrøde forside. Manden står på en bredere skovsti “oplyst” med de lidt mørkere træer i baggrunden. Farvevalget er let, men de enkelte malerstrøg angiver en form for dramatik. De gule strøg på højre ben angiver en form for lys udefra - fra stedet, som manden retter sit blik imod.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg glæder mig til udvidelsen af museet, da den vil gøre kunsten og de dertil knyttede aktiviteter lettere tilgængelige for brugere i alle aldre.
Det vil være dejligt at få kunstmuseets samlinger frem i dagslyset til glæde for brugerne. Kunstmuseet skal være en levende del af byen med sine samlinger og arrangementer.


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

"Paternitas" russisk ikon, 1600-tallet

Valgt af Lorentz Jørgensen
Født 1944 i København. Ejer af Sorana A/.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Jeg har valgt et russisk ikon, og er dykket ned i et af de vanskeligste parakdokser, problemstillingen om treenighedslæren, den såkaldte ikonoklastiske strid, som foregik fra 700-tallet til langt op i 800-tallet, hvor man på kirkeconcil efter kirkeconcil diskuterede, om man måtte billedliggøre treenigheden, Gud, Jesus og Helligånden. Det var en kamp mellem den gammeltestamentlige og den nytestamentlige opfattelse. Det er jo et centralt dogme i kristendommens historie, ifølge 2. Mosebog og De ti bud, at man ikke må lave og tilbede gudebilleder. Ikonoklasterne, billedstormerne, mente derfor, det var blasfemi at male ikoner med Kristus, for derved reducerede man ham til et menneske, og Gud, gudfaderen selv, kan ikke fattes, man kan ikke forestille sig eller beskrive ham, og derfor kan han ikke males.
Men at man malede treenighedsikoner viser et stort behov hos almindelige, troende mennesker for at synliggøre Gud, og viser den store forskel, der er mellem formuleret teologi og den daglige religionsudøvelse.
Michelangelo ville heller ikke male Gud og Kristus, men han blev presset til det af paven. Van Gogh kunne heller ikke få sig selv til det, så han malede f.eks. en stol i stedet. Jeg har én gang holdt en prædiken i Sorø Klosterkirke, og da talte jeg om netop dette, og dagen efter skrev den lokale avis, at møbelfabrikanten stod der på prædike-stolen og forsøgte at sælge stole!

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg glæder mig til, at vi i et større omfang kan få vist vores samling. Nu er det jo kun 5 -7 % af samlingen, vi kan have fremme, og i fremtiden bliver det vel nærmere omkring de 30 %. Jeg kan være ærgerlig over, at det nye museum ikke helt får den størrelse, vi havde sat næsen op efter.
Jeg glæder mig til, at ikonsamlingen bliver udstillet permanent. Det er virkelig en meget speciel ting, som er værd at komme efter. Og ikoner er også meget oppe tiden, bl.a. p.g.a. den øgede samhandel mellem Danmark, Baltikum og Rusland, og jeg tror også, at mange herhjemme har fået nok af de hvidkalkede vægge i kirkerne og er ved at fået øjnene op for den billedliggørelse, man finder i den ortodokse kirke.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Sonny Tronborg (1954-2009): "Sorø-billede" 1990

Valgt af K.B. Andersen
Født i Vendsyssel 1930.Pensioneret pilot i flyvevåbenet og SAS. Tidligere formand for Vestsjællands Kunstmuseums Venner gennem 20 år. Bor i Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Hvis man kunne plukke i den faste ophængning, havde jeg valgt Martinus Rørbyes skildring af en efterårsdag ved stranden i Blokhus. Det er et fabelagtigt billede. Jeg er selv født og opvokset på den egn og synes, at Rørbye indfanger stemningen ved Vestkysten på en usædvanlig fin måde.
Blandt mange gode værker er mit valg i stedet faldet på Sonny Tronborgs Sorøbillede – et maleri der er viet til den by, hvor jeg har boet siden 1973.
Motivet er Ingemanns Ø, og det blev skabt til udstillingen Sorøbilleder på Kunstmuseet i 1990. Jeg var på det tidspunkt formand for Museets Venner, som siden donerede værket til museet.
Jeg kan stadig huske omstændighederne omkring udstillingen. Christian (Gether) havde set Tronborgs Læsø-billeder og tænkte: hvorfor ikke også lave en serie Sorøbilleder? Sonny Tronborg tog imod opfordringen og besluttede at flytte herned i 14 dage for at fornemme stemningen og tage skitser til billedserien. Pengene var også dengang knappe på museet, så derfor boede han på skift hos Christian og hos os. Vi fulgte Tronborgs overvejelser på nærmeste hold og lærte ham at kende som et uhyre belæst og filosofisk menneske. Og han blev siden en personlig ven.
Jeg ser Sonny Tronborgs billede som en kærlighedserklæring til Sorø. Det viser skønheden i Sorø set med en udefrakommendes øjne. På sin typiske guldbaggrund har Tronborg stringent skitseret Ingemanns ø med den sorte bly.
Billedet er i sig selv meget smukt. Ja, det er næsten som en ikon i stor størrelse.
Det kan forekomme lidt usædvanligt for den periode, hvor vennerne fra Kunstakademiet arbejdede med genbrugsmaterialer og søgte det ”trashye”. Men som Sonny Tronborg selv sagde: ”Hvem siger egentlig, at kunst ikke må være smukt?”

Hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Jeg glæder mig til, at museet bliver i stand til at vise en større del af den gode samling.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Christen Dalsgaard: "De Hellige Trekonger, gl. folkeskik" udateret

Valgt af Jørgen From Andersen
Født 1945 i Spøttrup, opvokset på Sallingegnen. Lektor ved Sorø Akademis Skole. Leder af Hauchs Samling. Bor på Broby Gl. Skole syd for Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Jeg har valgt ikke at tage udgangspunkt i æstetiske/kunstneriske kriterier, men har set på om kunstværket/kunstneren har en historie og/eller fortæller en historie.
Det var derfor nærliggende for mig at vælge et maleri af Christen Dalsgaard, som stammer fra samme egn som jeg selv - nemlig Salling og som endte som ridsemester på Sorø Akademi, som er min nuværende arbejdsplads.
Christen Dalsgaard har hentet mange motiver fra folkelivet og har været særligt optaget af de religiøse vækkelser der florerede i midten af 1800-tallet. Der var således gudelige forsamlinger i Broby syd for Sorø og Mormonerne havde også tag i mange på disse kanter. Desværre har Vestsjællands Kunstmuseum ingen af Dalsgaards fine billeder med disse fortællinger. Men jeg faldt for billedet med Helligtrekongersoptoget med de tre hvidklædte mænd der 5. januar drog fra hus til hus bærende en stor stjerne med lys i. De kunne optræde med sang eller små forestillinger og blev derfor belønnet med penge. Visse steder blev disse optog forbudt, da det blev betragtet som betleri.
Det vides ikke hvornår billedet er malet. Det er lidt løsere i konturerne end Dalsgaaards kendte billeder, måske et forarbejde. Men det har et fantastisk aftenlysskær.


Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg holder af kunstmuseets nuværende hyggelige gamle rum, ligesom jeg holder af at komme på Hirschsprungs Samling og Davids Samling i København, men jeg savner også store, lyse rum, som kendetegner moderne kunstmuseer. Ikke at det nye museum nødvendigvis skal ligne f.eks. Arken eller Aros, men det er godt med luft omkring store, moderne værker.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Joseph Kosuth “Titled (Art as Idea as Idea), (Eng.- Dan., Blue)” + "(Eng.-Dan.,Red)" 1968

Valgt af Jakob Jensen
Født 1970. Billedkunstner indenfor installation, skulptur og fotografi. Bor ved Dalmose og i Berlin.

Hvorfor har du valgt disse værker?
Joseph Kosuth er et stort kunstnerikon fra konceptkunsten, som har inspireret mig og mange kunstnere.
I denne serie har han skåret billedet helt ned til ideen om et billede, forestillingen om hvad der kunne være på billedet. Han aktiverer hermed vores egen billeddannelse i fantasien. Han kunne have malet et billede rødt og et andet blåt, ligesom danske Albert Mertz gjorde. Men istedet ser han på hvordan vi gør, når vi vil forstå og forklare farverne som fænomen.
Han viser et engelsk leksikons (fordanskede) udlæggelse af begreberne blå og rød.
Billedkunsten er for mig den underbevidste sammenblanding af det kendte og det foruroligt ukendte eller uforklarlige. Opdagelsen af skønheden og poesien former vores empati, ondskab, dovenskab og samvittighed og dermed politiske handlinger og deres konsekvenser. Alt er privat og fælles på samme tid. De to kan ikke adskilles.
Og der er altid flere måder at se tingene på, ligesom ved rød og blå.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg glæder mig til at se kunsten i nye spændende arkitektoniske rammer, og håber på en masse samtidskunstudstillinger, der stiller spørgsmål til mig på en ny måde. Mange værker i samlingen har det fint i de nuværende rum, andre lider under museets “lejlighedsstemning”. Jeg håber at det bliver et afholdt mødested og udflugtsmål for skoler, firmaer og private. Og et kommunikativt sted. Med film, musik, litteratur og debat, der ikke kun bevarer kunst, men formidler nutiden.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Karl Bovin:"Tidligt forår i haven" + Hein Heinsen & Mogens Møller: "Uden titel"

Valgt af Helen Sabinsky
Født 1951 i København. Siden 1999 leder af Sorø Bibliotek.

Hvorfor har du valgt disse værker?
Karl Bovin er sammen med Kaj Ejstrup de bedste af ”Odsherredsmalerne” og de boede begge ved Ordrup Næs og de store bakker, hvor de satte deres præg på det eksploderende sommerhusområde. Især Bovin var ”den vilde og eksotiske” kunstner i sine år i Ordrup Mølle med mad, druk og violinspil.
”Tidligt forår i haven” er udateret, men helt sikkert malet efter at den i starten så pæne landskabsmaler i 1960’erne i flere år var med på P.V. Globs ekspeditioner til Bahrain. Malerierne får nu den flotte og meget sikre kolorit, hvor heden får luften til at sitre og farverne til at gløde. Dette maleri af en formentlig helt kedelig, dansk have inden væksterne og ukrudtet skyder frem, har samme kvaliteter: farverne, koloritten og stofligheden.

Hein Heinsen er en kraftkarl mellem danske kunstnere – i værk og person.
Jeg mødte ham i slutningen af 60’erne i teologiske sammenhænge. Jeg var efterfølgende på Krogerup Højskole med daglig adgang til Louisiana, hvor ikke mindst skulpturerne i de år blev gode venner. Begge dele er baggrunden for mange årtier med stor interesse for og stærke oplevelser med kunst. Og derfor er det et oplagt valg for mig at vælge en skulptur – og netop denne. Hein Heinsen sammen med Mogens Møller (der jo er fint repræsenteret lige ude i Storgade). De har begge været professorer på Kunstakademiet og modtaget de største udmærkelser – men dengang var det i sammenhæng med Eks-skolen, tidskriftet TA’ osv.
Og skulpturen er formentlig senest fra 1970’erne – minimalistisk, modsætningsfyldt i materialer (den er MEGET tung), sammenhænge og luftighed – og hvad man ellers vil lægge i den – flot synes jeg! Senere udførte de sammen med Stig Brøgger bl.a de to store værker i København: ”Fredens port” ved Fredensbro og ”Frihedens port” i Hvidovre.

Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?

Det er dejligt for museet og for Sorø at der nu kommer plads til flere værker fremme og til større udstillinger og gode faciliteter for besøgende – og den gode sal, vi også på Biblioteket glæder os til at benytte af og til.
Kunstmuseet har en god udstillingslinie med supernyt, nyere og ældre kunst og jeg glæder mig især til den store sal langs Munkevænget, hvor der venter mange gode oplevelser. Det bliver også spændende, hvordan vores gamle huse vil spille sammen med den helt nye arkitektur – foreløbig ser det vældigt godt ud og sammen med andre tiltag i Sorø by skabes der forhåbentlig grobund og kræfter til stadig mange flere kulturårtier i Sorø.

Hvad synes du om disse værker?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Preben Hornung (1919-89): “Atelierbillede II. Billede i rummet” 1981

Valgt af H.J. Ladegaard-Pedersen
Født i Vejle 1936, tidl. overlæge på Slagelse Centralsygehus.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Preben Hornung er min yndling blandt modernisterne, og da museet har ét (!) maleri af ham, og det så er et billede fra en af hans bedste serier (Atelierbillederne), var det naturligt at benytte anledningen til at få det frem fra magasinet. Billedets abstrakte, meditative karakter virker tiltrækkende på mig. At Preben Hornung udførte maleriet, mens han boede på Alsted Præstegård (lige udenfor Sorø), giver da også valget lidt lokalkolorit.

Hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
At museet mangler plads, er synligt for enhver, men hvis jeg må komme med en bekendelse, her hvor udvidelsen står for døren: Jeg har altid elsket museet fordi det var lille, overskueligt og intimt. Det er derfor mit håb for det kommende museum, at det bevarer denne intimitet og overskuelighed. Skulle der så også komme endnu en rig onkel forbi og vil donere kapital til kunstindkøb, ville jeg foreslå, at museet fik udvidet sin yderst beskedne Preben Hornung-Samling.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Lars Nørgård (f. 1956): "Kvist" 1990

Valgt af Emil Nielsen
Født 1978 i Sorø. Fra 1999 indehaver af butikken Emils Chokolade i Sorø. Uddannet grafiker og civiløkonom.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Jeg har ikke særlig meget forstand på kunst, men tegninger har altid fascineret mig, lige fra Tintin-tegneserien til Toulouse Lautrec.
Da jeg for lidt over 10 år siden arbejdede som grafiker på et trykkeri i Herlev, stødte jeg flere gange på maleren Lars Nørgård. Han kom der på trykkeriet og skulle have lavet nogle ting. Jeg husker ham som en flink fyr, og vi fik alle nogle postkort med hans tegninger.
Jeg kan godt lide ting med humor, og det er der i hans tegninger.


Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg håber på flere besøgende i Sorø, flere mennesker på gaden. Jeg ser frem til at museet får mere plads og at byen får endnu et sted som kan trække folk hertil.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Hans Smidth (1839-1917): "Portræt af ung pige. Solskin" ca. 1880

Valgt af Else Munck Petersen
Født 1917 i Næstved. Pensionist. Kustode på Vestsjællands Kunstmuseum fra 1970 -1988.

Hvorfor har du valgt dette værk?
Der er mange gode værker, jeg kunne have tænkt mig, men jeg har valgt Hans Smidths lille maleri ”Studie af en siddende pige. Solskin”.
Den gang jeg arbejdede på museet, hang maleriet i hjørnet, lige overfor hvor kustoden sad, og når jeg kom ind for at åbne museet, sagde jeg altid hej til hende, den unge pige på maleriet. Hun virker så glad og afslappet. Det er noget af det alle mennesker mangler i dag. Hun sidder let og ubekymret der og vipper med den ene fod.
Hvis jeg også må vælge en skulptur, kunne jeg godt tænke mig Hans Sybergs buste af Kristian Zahrtmann, som dengang stod i forhallen og var det første publikum mødte, når de kom ind på museet. Folk spurgte mig altid, hvorfor der var tegnet krydser i Zahrtmanns ansigt - det er jo en model - og så var samtalen i gang.

Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
Jeg ser frem til at træerne i baghaven kommer ned! Så kan jeg bedre se jer! Jeg bor jo lige overfor.
Jeg håber også at se nogle flere skulpturer fremme. F. eks. Zahrtmann-busten og roepigerne (Gottfred Eickhoff: Forarbejde til statuegruppen Roepiger). Jeg har ellers altid været mest glad for malerier, men med årene er jeg er begyndt at holde mere og mere af skulpturer.


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Peter Cramer (1726-82) og J.E. Mandelberg: "

Valgt af Ea Stevns Matzon
Født 1955 i København. Cand. mag. og museumsdirektør for Sydvestsjællands Museum.

Hvorfor har du valgt disse værker?
Jeg har valgt et udpluk fra Frederik VI’s barnelege fra1771, fordi de kan sættes ind i både en kulturhistorisk og en pædagogisk tolkning.
Tegningerne forestiller den treårige prins Frederik og drengen Carl i forskellige daglige situationer. Prinsen blev opdraget efter moderne pædagogiske principper, som Struensee havde indført i hoffets opdragelse af den unge prins. Principperne blev udformet af J. J. Rousseau. Han ønskede at frembringe, eller rettere genskabe, det naturlige menneske, som civilisationen havde ødelagt. Hans grundtese var, at fysisk hærdning var af afgørende betydning for en vellykket opdragelse.
Tegningerne havde til formål at illustrere prinsens trygge og harmoniske opvækst i selskab med legekammerater. De blev til på Struensees initiativ som politisk dokumentation af Struensees pædagogiske program. Blandt indslagene var de kolde bade, der skulle hærde den svagelige prins.
Med tegningerne får vi samtidig dokumenteret tidens børnelege og den påklædning hoffets børn var iført.
I mit museumsarbejde prøver jeg at anvende mange forskellige kilder til tolkning af de forskellige historiske perioder. Med dette sæt af tegninger bliver oplysnings-tiden med dens specielle pædagogiske grundsyn sat i et særligt relief samtidig med at en vigtig periode i danmarkshistorien, med Struense som en af hovedfigurerne, bliver illustreret.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?
Jeg glæder mig til at få et flot nyt kunstmuseum med et utal af muligheder for at se endnu mere kunst og samtidig at få et mødested i et nyt cafémiljø i Kulturfirkanten.


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Astrid Kruse Jensen (f. 1975): "Constructing a Memory" 2006

Valgt af Britta Toftegaard Ekman
Født 1952 i Næstved. Lærer på Frederiksberg Skole, Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?

Jeg har valgt Alice Kruse Jensens store, knivskarpe fotografi af træet med gyngerne af flere grunde. Motivet kickstarter nostalgiske erindringer fra sommeren 1985, da min mand, jeg og vores 4-årige datter flyttede ind i et af Sorøs gamle huse med en tilgroet have hvis pryd var - og er - et gammelt æbletræ, som tronede med sin store, skyggefulde krone og med tykke, stærke grene, der med lethed kunne bære en gynge med et barn – til hendes jublende glæde.
Et fotografi i den størrelse og kvalitet kalder på min opmærksomhed, men vigtigst af alt sætter motiv og stemning gang i dialogen med billedet.
På fotografiet ligger baggrunden i nattemørke, mens et stort træ er placeret i billedets centrum og sparsomt belyst forfra. Foran træets fod er et afgrænset stykke af græsplænen belyst af en uigennemskuelig lyskilde, som ikke frembringer skygger. Otte gynger byder sig lokkende til med signalrøde sæder mod en dybtgrøn trækrone, grønt græs og med skarpt hvide snore som kontrast til den blåsorte baggrund. Farverne er intense og har en stoflig dybde – motivet lever. Man får lyst til en gyngetur – men det hele er alligevel lidt underligt … Gyngerne hænger yderst på træets mest skrøbelige kviste. Hvorfor? Hele otte gynger? Til hvem? Hvor er vi egentlig henne? Lyset – hvor kommer det fra? Stemningen er drømmeagtig surrealistisk. Kunstneren har ved iscenesættelsen af motivet, ved belysning og ved brug af særlig lang eksponeringstid ophævet grænsen mellem virkelighed og drøm. Jeg er betaget!
Jeg har flere gange benyttet mig af Vestsjællands Kunstmuseums formidlingstilbud og har besøgt museet med elever fra folkeskolen. Astrid Kruse Jensens foto har gjort et stort indtryk på mange elever. I samtale med en af museets kunstpædagoger har spørgsmål og tanker givet dem inspiration til videre bearbejdning.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?

Først og fremmest glæder jeg mig til at se en større del af museets hengemte samling komme frem i lyset og til at se lidt større udstillinger af andre kunstværker.
Formidlingsdelen er vigtig for museet. I gør allerede meget, og jeg håber på endnu flere tilbud, når pladsen til det bliver bedre. I forbindelse med udstillingerne kunne jeg tænke mig praktiske kurser i kunst for børn og voksne som på Statens Museum for Kunst, fx i ferierne. Folkeuniversitetets kurser på museet er også en fin ting, og der kommer forhåbentlig bedre vilkår for undervisere og kursister, fx et lokale med ordentlig installation af fremvisningsudstyr og gode siddepladser. Endelig ønsker jeg mig et sted, hvor mine elever kan spise deres madpakker, når de er på besøg! Kunstmuseet skal være en institution for hele byen, et sted man lige smutter ind og får en særlig oplevelse.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Erik A. Frandsen (f. 1955): "Portræt af Ester" 1987

Valgt af Annelise Birkholm
Født 1964, Godthåb, Grønland. Erhvervs- og turistchef i Sorø


Hvorfor har du valgt dette værk?
Jeg har valgt dette billede, fordi jeg holder af at blive udfordret lidt, i såvel min opfattelse af æstetik, som på evnen til at få sagt en farlig masse ord om livet, der helst kun må fylde 16 linier.
Billedet hedder “Portræt af Ester” fra serien ”Osmose”. Ester betyder på persisk: Stjerne, og i gl. jødisk-kristen oversættelse: Myrte. Blomsten smækfyldt med symbolik som: Lykke og frugtbarhed. Billedet kan for mig med sit enkle pennestrøg og et par gamle bildæk rumme hele metaforen for en temmelig forsimplet men også positiv livsfilosofi: Som udgangspunkt må vi som Ester være ”afklædte”, en lille smule ydmyge og villige til at forstå, at der altid er flere veje at gå. Nogle veje synes lysere end andre som udgangspunkt, fuldstændigt som hullerne her i maleriet, og én ting er givet: Du skal forcere en hel del skrald og afbrændte dæk på din vej, hvad enten du vælger at forcere gennem det lyse eller mørke hul.
Men for enden af hver tunnel har maleren saft-suse-mig smidt en skridsikker måtte!!
Den har ikke nødvendigvis samme farve eller form. Men det er muligt at finde balancen igen – for underlaget er stabilt – du ender et sted, hvis du bevæger dig igennem. Du overlever.
Hvis du oven i købet er ligeså snu som stjernen Ester og har en lille ræv bag øret, der søger centrering, ligesom i billedet – og husker, at ”den kloge altid har flere ind-gange og udgange” – ja så er der måske et lille stykke med ” lykke og lidt stjerne-drys” til os alle, hvis vi tør!

Hvad ser du frem til, når Kunstmuseet genåbner ?

Jeg ser frem til at Sorø får en masse gæster. At byen får mulighed for at vise endnu mere kunst fra magasinerne eller udlånte samlinger frem i egen by, og jeg håber at museet vil blive omdrejningspunkt for et seriøst skub i udviklingen af hele Kultur-firkanten i Storgade og på Torvet.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Sigurd Swane (1879-1973): "Skov.Sorø" ca. 1915

Valgt af Anders Grube (f. 1959)

Akademigartner, skovfoged og kirkegårdsleder ved Stiftelsen Sorø Akademi, bor i St. Bøgeskov ved Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?

Jeg har valgt det ud fra mit erhverv, men også fordi jeg kan lide maleriet. Jeg kan lide det, fordi det har efterårsfarver. Jeg elsker jo skov på alle årstider, men efterårsfarverne er langt de smukkeste. Og når man taler skov er duftene også meget vigtige: Svampene og bladenes nedbrydning. Jeg kan dufte dem, når jeg kigger på billedet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er malet i Suserup skov, det lettere kuperede terræn og de skæve stammer. Normalt er de træer Stiftelsen laver rette og flotte! Suserup Skov har fået lov til at stå uberørt i mange år, så der er træer i forskellige aldre og størrelser, og den har lært forskerne og os meget om, hvordan dynamikken er i en skov. Vi har lært hvordan forskellige træarter arbejder sammen, vi har lært noget om lys og skygge. Og det er altsammen noget vi kan bruge i vores normale skovdrift.Det er et spændende maleri af en spændende maler, som var med til at gennemføre modernismen her i landet og dermed fik lagt Guldalderen bag sig. Man får helt lyst til at gå ind i skoven på billedet. Jeg ville gerne have maleriet hængende i min stue.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?

Ud fra arkitektens tegninger ser det ud til at de nye bygninger mødes med det klassiske gamle hus på en god måde, der bevarer det intime gårdrum. Ligesom med det nye videncenter, som også er en formidlende institution og som A.P. Møllers Fond også har finansieret, er det godt at få nogle smukke, nye bygninger i byen. Jeg håber, at stedet kan blive mere synligt som kulturformidlingscenter fremfor kun at være et kunstmuseum. Det vil styrke byens liv, løfte Sorø. Det kunne være dejligt, hvis de forskellige kulturelle institutioner, herunder også Akademiet, arbejdede lidt bedre sammen. Sorø har meget at tilbyde "kulturturisten", både kultur og natur.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!

Fra og med - med andre øjnes åbningsdag, lørdag d. 21. november 2009, vil vi her på bloggen præsentere de udvalgte værker - samt deltagernes begrundelser for netop deres valg af værk.

Vi kan allerede nu afsløre, at udstillingen viser værker fra de seneste knap 400 år!

Udstillingspanelet

De 21 borgere - og brugere - som har valgt værker til udstillingen, er:

K.B. Andersen (pens. luftkaptajn, tidl. formand for Vestsjællands Kunstmuseums Venner, Sorø)
Lars Andersen (journalist, redaktør af DAGBLADET Sjællandske i Sorø, Sorø)
Jørgen From Andersen (fysiker, leder af Hauchs Samling, Sorø Akademi, Broby)
Annelise Birkholm (erhvervs- og turistchef, Sorø)
Merete Leisted Busk (formand for Sorø Roklub, viceskoleinspektør, Frederiksberg Skole, Sorø)
Britta Toftegaard Ekman (lærer, Frederiksberg Skole, Sorø)
Jean Fischer (kultursociolog, Sorø)
Anders Grube (Akademigartner, skovfoged og kirkegårdsleder, Stiftelsen Sorø Akademi, St. Bøgeskov)
Helle Helle (forfatter, Sorø)
Jakob Jensen (billedkunstner, Dalmose og Berlin)
Lorentz Jørgensen (erhvervsmand, Sorana A/S, Sorø)
H. J. Ladegaard-Pedersen (læge, Slagelse)
Axel og Kirsten Lumholt (psykolog og psykoterapeut, Sorø)
Ea Stevns Matzon (museumsdirektør, Sydvestsjællands Museum, Sorø)
Peter Mensink (musiker, leder af Sorø Musiske Skole, Sorø)
Emil Nielsen (butiksindehaver, Emils Chokolade, København)
Else Munck Petersen (pensionist, tidl. kustode på Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø)
Viggo Rasmussen (pensionist, tidl. fagforeningsmand og mekaniker, Sorø)
Helen Sabinsky (leder af Sorø Bibliotek)
Kirsten Sveinbjørnsson (sognepræst, Sorø Klosterkirke)

Velkommen

Lørdag d. 21. november åbner Vestsjællands Kunstmuseums sidste udstilling i denne omgang. Museet lukker ned i begyndelsen af marts næste år for at gennemgå en renovering og udvidelse.

Under titlen - med andre øjne har Kunstmuseet lagt udvælgelsen af værkerne til udstillingen ud til 21 borgere fra Sorø og omegn. De giver deres bud på et værk - et maleri, en skulptur, et fotografi eller grafik - fra museets righoldige magasiner, som de kunne tænke sig at vise. Vi har desuden bedt de udvalgte mennesker begrunde deres valg, samt fortælle hvad de ser frem til, når kunstmuseet genåbner efter endt renovering og udvidelse.

Her på bloggen kan du fra åbningsdagen - lørdag d. 21. november 2009 - som gæst på udstillingen give dit besyv med!

Hvad synes du om de forskellige valg?

Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?

Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?

Brug kommentarfeltet forneden!