Valgt af Helle HelleFødt 1965 på Lolland. Forfatter.
Hvorfor har du valgt disse værker?
For tyve år siden boede jeg i Vanløse. Jeg var lige begyndt på Forfatterskolen. En dag bekendtgjorde vores rektor, at vi skulle på skoleudflugt den kommende søndag. Vi skulle til Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø og se en Robert Smithson-udstilling.
Fra toget så man det gule og røde løv i de store soranske skove. Vi gik fra stationen langs søen ind til museet. Vi vidste ikke meget om noget. Eller jeg gjorde ikke. Men der var en særlig poesi i Robert Smithsons skitser og i fotografierne af lastbiler, der læssede lim eller asfalt ned ad en skrænt. Filmen fra Spiral Jetty. Jeg forstod, at Robert Smithson hørte til i randen af amerikanske 60’er-minimalister. Donald Judd, Sol LeWitt, Dan Flavin, Carl Andre. Bagefter spiste vi æggekage på Postgården. Ti år senere flyttede jeg til Sorø. Her bor jeg endnu. Denne sommer var jeg for første gang i New York. Jeg kørte i tog langs Hudsonfloden med lysende grønne trækroner på skråningen ned mod vandet. Jeg så Minimal Art på Dia:Beacon og MoMA. Robert Smithsons sandbunker med spejle, Donald Judds stålkasser, Sol LeWitts hvide matematik. Jeg kunne allerbedst lide Carl Andres flade gulvstykker. Teglsten og stål og kobber. Helt koldt, og meget varmt, og måske mere skulpturelt end minimalistisk. Såre elegant. Så kom jeg hjem til Sorø og opdagede, at Carl Andre havde haft en soloudstilling på Vestsjællands Kunstmuseum i 1992. At museet i den forbindelse havde købt to af hans værker.
Her er de.
For tyve år siden boede jeg i Vanløse. Jeg var lige begyndt på Forfatterskolen. En dag bekendtgjorde vores rektor, at vi skulle på skoleudflugt den kommende søndag. Vi skulle til Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø og se en Robert Smithson-udstilling.
Fra toget så man det gule og røde løv i de store soranske skove. Vi gik fra stationen langs søen ind til museet. Vi vidste ikke meget om noget. Eller jeg gjorde ikke. Men der var en særlig poesi i Robert Smithsons skitser og i fotografierne af lastbiler, der læssede lim eller asfalt ned ad en skrænt. Filmen fra Spiral Jetty. Jeg forstod, at Robert Smithson hørte til i randen af amerikanske 60’er-minimalister. Donald Judd, Sol LeWitt, Dan Flavin, Carl Andre. Bagefter spiste vi æggekage på Postgården. Ti år senere flyttede jeg til Sorø. Her bor jeg endnu. Denne sommer var jeg for første gang i New York. Jeg kørte i tog langs Hudsonfloden med lysende grønne trækroner på skråningen ned mod vandet. Jeg så Minimal Art på Dia:Beacon og MoMA. Robert Smithsons sandbunker med spejle, Donald Judds stålkasser, Sol LeWitts hvide matematik. Jeg kunne allerbedst lide Carl Andres flade gulvstykker. Teglsten og stål og kobber. Helt koldt, og meget varmt, og måske mere skulpturelt end minimalistisk. Såre elegant. Så kom jeg hjem til Sorø og opdagede, at Carl Andre havde haft en soloudstilling på Vestsjællands Kunstmuseum i 1992. At museet i den forbindelse havde købt to af hans værker.
Her er de.
Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
Når det nye, udvidede Vestsjællands Kunstmuseum åbner, ser jeg frem til endnu større udstillinger med samtidskunst, også international. Og til at se mere af den store, fine, faste samling. Tænk, at man kan få Carl Andre den ene dag på 11 West 53 Street i New York og den næste i Storgade, Sorø
Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar