Valgt af Else Munck PetersenFødt 1917 i Næstved. Pensionist. Kustode på Vestsjællands Kunstmuseum fra 1970 -1988.
Hvorfor har du valgt dette værk?
Der er mange gode værker, jeg kunne have tænkt mig, men jeg har valgt Hans Smidths lille maleri ”Studie af en siddende pige. Solskin”.
Den gang jeg arbejdede på museet, hang maleriet i hjørnet, lige overfor hvor kustoden sad, og når jeg kom ind for at åbne museet, sagde jeg altid hej til hende, den unge pige på maleriet. Hun virker så glad og afslappet. Det er noget af det alle mennesker mangler i dag. Hun sidder let og ubekymret der og vipper med den ene fod.
Hvis jeg også må vælge en skulptur, kunne jeg godt tænke mig Hans Sybergs buste af Kristian Zahrtmann, som dengang stod i forhallen og var det første publikum mødte, når de kom ind på museet. Folk spurgte mig altid, hvorfor der var tegnet krydser i Zahrtmanns ansigt - det er jo en model - og så var samtalen i gang.
Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
Jeg ser frem til at træerne i baghaven kommer ned! Så kan jeg bedre se jer! Jeg bor jo lige overfor.
Jeg håber også at se nogle flere skulpturer fremme. F. eks. Zahrtmann-busten og roepigerne (Gottfred Eickhoff: Forarbejde til statuegruppen Roepiger). Jeg har ellers altid været mest glad for malerier, men med årene er jeg er begyndt at holde mere og mere af skulpturer.
Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!
Der er mange gode værker, jeg kunne have tænkt mig, men jeg har valgt Hans Smidths lille maleri ”Studie af en siddende pige. Solskin”.
Den gang jeg arbejdede på museet, hang maleriet i hjørnet, lige overfor hvor kustoden sad, og når jeg kom ind for at åbne museet, sagde jeg altid hej til hende, den unge pige på maleriet. Hun virker så glad og afslappet. Det er noget af det alle mennesker mangler i dag. Hun sidder let og ubekymret der og vipper med den ene fod.
Hvis jeg også må vælge en skulptur, kunne jeg godt tænke mig Hans Sybergs buste af Kristian Zahrtmann, som dengang stod i forhallen og var det første publikum mødte, når de kom ind på museet. Folk spurgte mig altid, hvorfor der var tegnet krydser i Zahrtmanns ansigt - det er jo en model - og så var samtalen i gang.
Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
Jeg ser frem til at træerne i baghaven kommer ned! Så kan jeg bedre se jer! Jeg bor jo lige overfor.
Jeg håber også at se nogle flere skulpturer fremme. F. eks. Zahrtmann-busten og roepigerne (Gottfred Eickhoff: Forarbejde til statuegruppen Roepiger). Jeg har ellers altid været mest glad for malerier, men med årene er jeg er begyndt at holde mere og mere af skulpturer.
Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!
Else kigger hen på pigen på stolen - det er som om hun kender hende. Kunst kan være som en god gammel ven.
SvarSlet