Aage Øbro: "Mose ved Pedersborg" og Vilhelm Lauritzen: "Broen ved Krebsehuset..."

Valgt af Viggo Rasmussen
Født 1934. Folkepensionist. Uddannet mekaniker. I mange år formand for Dansk Metal i Sorø.

Hvorfor har du valgt disse værker?
Det var på en måde både let og svært at vælge, mulighederne var jo mange. Lysten til alt det fremmede - det man ikke forstår, men som virker spændende - var stor. Dermed var valget svært. Men - som så ofte før i min tilværelse - jeg vælger det sikre. Det jeg i forvejen holder meget af, det jeg kender og bringer mig i godt humør og ikke mindst - malerier som er symboler på, hvorfor jeg bor her på egnen, jeg holder af den og kunne ikke tænke mig at flytte herfra. Her er så mange minder, fra
drengeårene, fra spejdertiden og op gennem ungdomsårene og ligeledes i hele mit voksenliv. Derfor disse to billeder, med geografisk sammenhæng og malet af to “lokale” malere.
Jeg kører stadigvæk ud til Bulbro, den gamle bro over den nu nedlagte Hovedvej 1. Her går jeg lidt rundt og nyder naturen, tænker blandt andet på, da vi som store drenge rendte herude langs åen og snørrede geder. Herude har jeg også tit truffet på vandstæren, denne lille vakse fugl. Pudsigt er det også at tænke på, da den nye vej og nye bro blev anlagt. Man byggede - groft sagt - en dæmning ud over det noget mose-agtige område mellem den gamle vej og Tuel Sø, lagde så kraftigt sprængstof under den og skød mudderet væk. Så sank dæmningen vel ca. halvanden meter ned og der ligger den den dag i dag, med vejen ovenpå.
Når jeg så står og ser ned i åen, så tænker jeg ofte på, at det vand dernede kommer jo fra Sorø Sø, Pedersborg Sø og Tuel Sø. Nu skal det så ud og forenes med vandet fra mosen, som er på det store billede, ned til Alsted Mølle og ned mod Englerup for sammen med Ringsted Å at løbe ind i Susåen, ned gennem Tystrup-Bavelse Søerne for så at rende til Næstved og ud i Karrebæk Fjord og dermed forenes med vandet i Smålandsfarvandet og Storebælt.
Jeg havde muligheden for at vælge andre lokale billeder, men nu om stunder, hvor der tales meget om miljøet og det at passe på, syntes jeg, at disse to billeder, udover at være af kendte motiver, jo i grunden siger en del om, hvor sårbar vores natur er. Vi skal huske at passe godt på den, den er righoldig på oplevelser og dermed også på minder. Derfor disse to billeder.

Hvad ser du frem til når kunstmuseet genåbner?
At det må blive en pæn bygning, man glæder sig over. At der må blive et rum, hvor der altid kun hænger billeder fra vores egn, eller af kunstnere her fra egnen.
At der i de nye tiltag, som må følge med, vil være både plads, personale og økonomi til at blive en endnu større samarbejdspartner for vores mange skoler og uddannelsessystemer. Jeg ønsker for den kommende ungdom, at de må få meget mere viden og dermed forståelse for, hvad de mange kunstnere vil med deres arbejder. Vi andre fik ingen, vi måtte vente til vi blev voksne og så selv søge denne viden


Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!