Astrid Kruse Jensen (f. 1975): "Constructing a Memory" 2006

Valgt af Britta Toftegaard Ekman
Født 1952 i Næstved. Lærer på Frederiksberg Skole, Sorø.

Hvorfor har du valgt dette værk?

Jeg har valgt Alice Kruse Jensens store, knivskarpe fotografi af træet med gyngerne af flere grunde. Motivet kickstarter nostalgiske erindringer fra sommeren 1985, da min mand, jeg og vores 4-årige datter flyttede ind i et af Sorøs gamle huse med en tilgroet have hvis pryd var - og er - et gammelt æbletræ, som tronede med sin store, skyggefulde krone og med tykke, stærke grene, der med lethed kunne bære en gynge med et barn – til hendes jublende glæde.
Et fotografi i den størrelse og kvalitet kalder på min opmærksomhed, men vigtigst af alt sætter motiv og stemning gang i dialogen med billedet.
På fotografiet ligger baggrunden i nattemørke, mens et stort træ er placeret i billedets centrum og sparsomt belyst forfra. Foran træets fod er et afgrænset stykke af græsplænen belyst af en uigennemskuelig lyskilde, som ikke frembringer skygger. Otte gynger byder sig lokkende til med signalrøde sæder mod en dybtgrøn trækrone, grønt græs og med skarpt hvide snore som kontrast til den blåsorte baggrund. Farverne er intense og har en stoflig dybde – motivet lever. Man får lyst til en gyngetur – men det hele er alligevel lidt underligt … Gyngerne hænger yderst på træets mest skrøbelige kviste. Hvorfor? Hele otte gynger? Til hvem? Hvor er vi egentlig henne? Lyset – hvor kommer det fra? Stemningen er drømmeagtig surrealistisk. Kunstneren har ved iscenesættelsen af motivet, ved belysning og ved brug af særlig lang eksponeringstid ophævet grænsen mellem virkelighed og drøm. Jeg er betaget!
Jeg har flere gange benyttet mig af Vestsjællands Kunstmuseums formidlingstilbud og har besøgt museet med elever fra folkeskolen. Astrid Kruse Jensens foto har gjort et stort indtryk på mange elever. I samtale med en af museets kunstpædagoger har spørgsmål og tanker givet dem inspiration til videre bearbejdning.

Hvad ser du frem til, når museet genåbner?

Først og fremmest glæder jeg mig til at se en større del af museets hengemte samling komme frem i lyset og til at se lidt større udstillinger af andre kunstværker.
Formidlingsdelen er vigtig for museet. I gør allerede meget, og jeg håber på endnu flere tilbud, når pladsen til det bliver bedre. I forbindelse med udstillingerne kunne jeg tænke mig praktiske kurser i kunst for børn og voksne som på Statens Museum for Kunst, fx i ferierne. Folkeuniversitetets kurser på museet er også en fin ting, og der kommer forhåbentlig bedre vilkår for undervisere og kursister, fx et lokale med ordentlig installation af fremvisningsudstyr og gode siddepladser. Endelig ønsker jeg mig et sted, hvor mine elever kan spise deres madpakker, når de er på besøg! Kunstmuseet skal være en institution for hele byen, et sted man lige smutter ind og får en særlig oplevelse.

Hvad synes du om dette værk?
Hvilket værk fra museets samling ville du selv have valgt?
Og hvad ser du frem til, når kunstmuseet genåbner?
Brug kommentarfeltet forneden!